Der begynder at tegne sig et mønster her i Danmark. Ikke et smukt mønster – men et mønster. Af blinde vinkler. Manglende indsigt og selverkendelse. Indforståede stereotyper. Alt sammen ord, som er skidt for business. På både kort og lang sigt.

Mine refleksioner startede med, at jeg i foråret læste en spændende artikel i Berlingske Magasin om finske Sanna Suvanto-Harsaae, som er professionelt bestyrelsesmedlem – både her og i udlandet. Derefter læste jeg i Børsen endnu en spændende artikel om Peter Preisler, director i koncernen T. Rowe Price International. Kort forinden havde jeg interviewet en række kompetente mænd og kvinder til min bog ‘Når mænd og kvinder kommunikerer’ – og i den proces begyndte brikkerne at falde på plads.

Lad mig komme med et par brikker til puslespillet i form af citater fra både artikler og interviewede:

1) Sanna Suvanto-Harsaae: “… I Danmark sidder hun (red.:kvinden) helt tavst henne i hjørnet, fordi hanelefanterne råber og skriger. Konsekvensen er måske, at den allersmarteste løsning aldrig kommer på bordet, fordi hun ikke tør stikke hovedet frem mellem de trampende elefanter… I Danmark har pigerne gået i flinkeskolen, mens drengene har gået i en sørøverskole.” 

2) Peter Preisler: “Danskerne kan godt tåle at lære lidt høflighed”. Af samme grund har han lært sig selv at drosle sin danske facon ned. Den kan nemlig virke stødende, fordi vi er præget af en (leder)kultur, som er exceptionel direkte – iblandet en net, lille portion ironi og sarkasme.

3)  Esben Høstager, bestyrelsesformand og senior partner i Jøp, Ove & Myrthu, Cph, siger i bogen: ”Yngre, mandlige ledere er fikserede på at gøre det ’bedst’. Når man er i trediverne, har man jo ikke så meget ledererfaring – og så bliver det meget mig-mig-mig. Her er kvinder klart bedre: Lyttende og ikke-møvende i stedet for ’jeg ved bedst – vi skal den vej’. Mere erfarne mandlige ledere finder jævnligt – men ikke altid – en bedre balance og bliver f.eks. bedre til at dele sejren og anerkende andre. Specielt, når de har været ledere i 10-15 år. Ens egen succes er afhængig af andres succes. Den indsigt har kvinder meget oftere med sig – mænd skal lære det.”

Og der var flere udsagn som disse. Mange flere.

Læg dertil brikken, at danskerne generelt – både mænd og kvinder – ikke tror på karrierekvinden. Kun halvdelen af befolkningen tror på ‘sådan en’. Dette står i skærende kontrast til stort set alle andre EU lande, som har deltaget i undersøgelsen fra 2012, f.eks. svenskere og englændere, hvor mindre end 18 procent vurderer det samme.

Læg oveni det en brik, som viser, at Danmark sakker agterud i ligestillingen. Vi er havnet på en 80. plads mht. antallet af kvindelige ledere og på en 39. plads hvad angår ligeløn. Alle vores vores nordiske naboer samt Filippinerne, Irland og New Zealand ligger foran os.

Kan du se mønsteret? Hvis ikke – så lad mig give dig brillerne på. Og du kan være helt rolig – du får ikke en eller anden feministisk bandbulle smidt i hovedet nu, hvor jeg giver alle mænd skylden for den virkelighed, som præger dansk arbejdsmarked og erhvervsliv. Det her er ingens ‘skyld’ – blinde vinkler findes kun indtil, nogen gør opmærksomme på dem, så de kan blive sat i et nyt perspektiv. I stedet ønsker jeg at stille spørgsmålstegn ved, hvor bevidste vi er om vores uofficielle arbejdskultur her i landet. Hvor bevidste vi er om tonen i dagligdagen – ikke mindst på ledelsesgangene. På møder. Under indlæg og præsentationer. I debatter og beslutningsprocesser. Hvor meget og hvad vi accepterer som ‘normalt’ og ‘ok’ – fordi sådan er det jo bare…

For er virkeligheden i Danmark, at vi i ledelsesregi med tiden er kommet til at skabe en udpræget stereotyp for, hvad der er en ‘ægte chef’? Hvad – og endnu vigtigere hvordan – vi, både mænd og kvinder, ‘bør’ gebærde os for at være ‘sande ledere og ledertalenter’? Så vi derfor

1) ofte vil vælge den type, som den ubevidste stereotyp foreskriver (f,eks. eksekverende, styrende, tydelig, synlig, handlingsorienteret osv.) – og dermed ubevidst fravælger andre ledertyper (f.eks. mere kommunikerende, samlende, lyttende, empatiske, følelsesorienterede osv.)

2) selv tror, at det er den måde, vi skal opføre os på, for at få den respekt og autoritet, jobbet fortjener (og dermed vi selv)? (så stereotypen dermed forstærkes, og vi overser andre facetter af ledelse, selvom vi kender alle de fine teorier)

3) ikke tror, vi kan finde ud af at være eller blive ledere – for ‘det der’ har vi ikke i os, og derfor dur vi nok ikke til at kravle op ad karrierestigen?

Kort sagt – er dansk ledelse i dag blevet så ‘mandsk’ i sin facon, at knap nok mænd kan være med? Eller kun få af dem – herunder endnu færre mini-mænd (dvs. mænd med bryster)? Og de, der kan kapere formen – hvad fortæller det så om dem? Er de opmærksomme på alle de andre facetter, som bliver glemt, overset, overhørt, misset i den ledelseskultur, som med tiden er kommet til at karakterisere Danmark?

Jeg har aldrig tænkt over den dimension før… indtil jeg læste de to artikler og lagde brikkerne sammen med udsagn fra de mennesker, jeg interviewede. Ikke mindst de, der kommer ‘udefra’. De, som kan se på den danske ledelseskultur med nye øjne.

Derfor arbejder jeg for øget diversitet. IKKE fordi det er mest retfærdigt. IKKE fordi det er ‘mændenes skyld’, og de skal vippes af pinden (tværtimod). Men fordi jeg langt ind i sjælen mener, vi alle – mænd, kvinder, offentlige, private, ledere og medarbejdere – vil få en gave så kæmpestor, at vi ikke kan forestille os det, ved målrettet at arbejde for flere kvinder i både topledelse og ledelse. Fordi det kan skabe en anden, sundere, mere balanceret kultur mellem det såkaldt ‘maskuline og feminine’. Ligesom jeg ønsker det kønsopdelte arbejdsmarked her i landet opløst i det hele taget – fordi det bremser os, hæmmer os, bokser os inde, fastlåser os – og på alle måder ødelægger trivsel, resultatskabelse, bundlinje og innovation.

Og tro nu ikke, at jeg er på den der med ‘hvis kvinder ledede verden, ville der ingen krige være’. Det aner jeg absolut intet om, så det perspektiv vil jeg slet ikke gå ind i. Til gengæld ved jeg – både fra undersøgelser her og i udlandet – at diversitet og ligeværdigt samarbejde mellem mænd og kvinder skaber både resultater og trivsel. Derfor kæmper jeg for, at vi skal forstå forskellene mellem hinanden endnu bedre – så vi aktivt kan begynde at bruge hinanden på nye måder, når vi arbejder sammen.

Er du blevet inspireret til at sætte yderligere spot på Mænd, kvinder og ledelse i din organisation, så kan du jo læse denne respons fra Rasmus Tengvad fra Dansk Energi efter mit indlæg for 100 ledere:

“På en dag med indlægsholdere som bl.a. Ulrik Wilbek og Hanne Bech Hansen satte Birgitte Baadegaard spot på konkrete forskelle i sprog og adfærd hos mænd og kvinder. På den måde synliggjorde hun på underholdende vis hvor nemt, mænd og kvinder kan misforstå hinanden på en arbejdsplads som både ledere og medarbejdere. Jeg vil gerne takke for et glimrende oplæg. Tilbagemeldingerne fra tilhørerne var meget positive. Birgitte Baadegaard gjorde det rigtig godt og havde en god balance i forhold til at give både mænd og kvinder noget med hjem og tænke over.”

Tænk over det: hvor meget sørøvermentalitet er der på din arbejdsplads? Er der plads til, at Flinkepigerne bliver hørt? Hvis ikke – hvad vil du gøre ved det? Måske er det på tide at smide sablen over bord? Så der bliver plads til, at I får det hele med…

Rigtig god fornøjelse med diversiteten der, hvor du arbejder! Det kan kun blive bedre!

Birgitte@baadegaard.dk/tlf. 29275348

 

 

 

Kategorier: Kommunikation, Ledelse, Mænd og kvinder på job og Værdier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *