FLC (Feminine Leadership Circle)

I februar 2016 var jeg på en spirituel rejse til Peru, hvor min guide og lærer var en peruviansk inkaordineret præstinde og en shaman fra Amazonas. I løbet af mine dage sammen med dem dukkede bl.a. mit fremtidige livsformål op, og mantraet lød:

‘Jeg skaber cirkler af feminine ledere, som værdsætter den feminine kraft og forandrer verden’

FLC (Feminine Leadership Circle) er den cirkel. Den er ikke udelukkende for kvinder, som er ledere på jobbet. Den er for alle kvinder, som er – eller ønsker at blive – ledere i deres eget liv.

FLC har til formål lidt efter lidt at lade ‘den nye stemme’ sprede sig. Så vi med tiden er med til at skabe et såkaldt ‘tipping point’, hvor nye (mere feminine) tankegange, arbejdsgange og levemåder vinder indpas og tipper verdens vægtskål. Verden har brug for kvindestemmer, kvindeenergi, kvindekraft – på tværs af alder, religion og uddannelse. Og på alle niveauer i samfundet. Det kræver en ny og stærk, fælles stemme at skabe forandring – på tværs af politiske og religiøse overbevisninger.

Der er brug for en ny balance.

Prøv min FLC test – og se, om du er FLC klar – uforpligtende og mest for sjov.

FLC handler om at udforske og skabe den balance – både inden i dig og i verden omkring os. Det er på tide. Vores klode har brug for det, og ikke mindst kvinder overalt i verden higer efter en ny balance. En balance, som FLC vil styrke gennem både fakta og spiritualitet.

FLC Executive

Vi arbejder på højtryk på udarbejdelse af en træningspakke til virksomheder, ledere og medarbejdere, som har fokus på diversitet. Læs mere her.

E_SDG goals_icons-individual-rgb-05

FLC Live

FLC Live er et fortroligt forum for kvinder med mødedage ca hver anden måned i mine lokaler i Birkerød. I løbet af vores møder udforsker vi sammen forskellige temaer og problematikker, som på skift bringes op af deltagerne – altid med fokus på kvindeliv og det feminine. Læs mere her.

FLC_logo

Se også videoen om intuitionen, den feminine bevidsthed og kraften i kvindecirkler.  Et interview af Birgitte Baadgaard, efter Urkraftretreatet med Eva Andrea.

Da Bodhi Jeffreys var på sin første Danmarksturne her i efteråret, fik jeg lov til at interviewe ham. Det blev til en spændende snak om det feminines betydning i ledelse, erhvervslivet – for både kvinder og mænd – og for verden. Fordi det Feminine er en tankegang og en livsform, en ledelsesstil og en værdiændring, som verden har brug for, og som både mænd og kvinder kan have stor gavn af at forstå og lære – og genhuske. Lyt til podcasten her (tager ca 1 time og er på engelsk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *