For et par år siden udtalte professor Nina Schmidt: ”Vi har et selvbillede af, at vi er meget ligestillede. Det er vi også politisk set og i uddannelsessystemet, hvor kvinder klarer sig langt bedre end mænd. Men når kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, sker der en kolossal ændring”.

Det med ’politisk set’ er ikke længere sandt. Der er kvinderne bagud nu, viser f.eks. WEFs tal. På uddannelsesfronten står det godt til – indtil kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet. Så skal de i gang med et hækkeløb for at få job – og en af forhindringerne er BØRN.

Som underviser for ledige akademikere hører jeg ofte, at jobsøgende kvinder bliver spurgt om børneplaner til en jobsamtale. Nu tænker du måske: Der er vel også mænd, som bliver spurgt om det? Og det er der da. Jeg vil tro, jeg har mødt ca. 3 styk i løbet af de sidste 2½ år, mens det er flere kvinder på hvert hold.

Spørgsmålet om ’børn’ findes i to versioner. Den direkte: ”Påregner du at få børn?” og den diskrete: ”Jeg kan se, du bor sammen med din kæreste – hvilke planer har I for den nærmeste fremtid?”

Og nej, spørgsmålet må ikke stilles men bliver det alligevel. Desuden forsvares spørgsmålet nu og da med: ’Jo, så længe det ikke påvirker rekrutteringens udfald.’

Sidder du også og skraldgriner nu?

På Google vrimler det med statistikker, som dokumenterer udfordringen for jobsøgende kvinder: Til jobsamtaler bliver hver femte HK’er spurgt til babyplaner. I IDA er det hver 10. nyuddannede ansøger  – langt de fleste kvinder. Det samme sker for hver 6. nyuddannede Djøf’er. Og husk lige oveni i de tal at medtage: Undersøgelserne medregner ikke personer, som fravælges inden samtalerunden pga. deres civile status og alder.

Jeg går ind for ærlighed i jobsøgning. Ærlighed er bedst – både for kandidaten og arbejdspladsen. Men når det kommer til spørgsmålet om børn, opfordrer jeg direkte de jobsøgende kvinder til at lyve. Om de så hopper som kaniner med deres kæreste hver aften, opfordrer jeg dem til at sige alt fra ’jeg skal aldrig ha’ børn’ til ’absolut ingen planer’. Fordi spørgsmålet er ulovligt og diskriminerende.

Igen i år udgør kvinderne flertallet af nye studerende. 56 procent af de optagne er kvinder – hvilket også inkluderer de uddannelser, som typisk er adgangsgivende til lederstillinger, f.eks. jura, statskundskab, samfundsfag og økonomi. Og ikke bare strømmer flest kvinder til de videregående uddannelser – det er også primært dem, som fuldfører dem. Ifølge tal fra 2014 får 44 procent af kvinderne og 31 procent af mændene i dag en videregående uddannelse.

Det er på tide, at arbejdsmarkedet indretter sig på vilkår, der matcher det veluddannede segment. I fremtidens kamp for arbejdskraft og de bedste kandidater indgår også arbejdskultur og -vilkår. Vilkår, som rummer, accepterer – anerkender – det faktum, at kvinder har et talent og en gave: De føder børn, og de har bryster til at amme dem med. Børn, som vi har brug for, hvis vores samfund skal have bare en lille chance for at fastholde sin vaklende velfærd.

Med andre ord: Vågn op! Politikerne er for konfliktsky og visionsløse til at se skriften på væggen, så erhvervslivet må selv rette slipset og ændre rekrutteringskultur. Relevante refleksioner kan f.eks. være: Hvad skal der til for at blive leder i vores organisation? Hvad kan kandidaten tilføre af erfaringer fra hjemmefronten, som en organisation kan drage nytte af? Hvilke livserfaringer ser vi gerne vores medarbejdere have? Refleksioner, som tit er fraværende i den nuværende rekrutterings- og karrieretradition.

I stedet for at opfatte barsel som en karrierehæmmer, er det altså på tide at gøre det til en karrierefremmer.  Italesæt paradigmeskiftet i organisationen og indfør f.eks. spørgsmål i jobsamtalen:

’Hvad har det at få børn givet dig, som du kan bringe med dig i dette job?’

’Hvad har din tid på barsel udviklet i dig, som du kan give videre som leder?’

’Hvad har din rolle som mor/far fået styrket i dig som menneske og kollega?’

’Hvilke værdier har du som forælder styrket og udviklet, som kan blive en fordel for en organisation som vores?’

Og fortæl mig nu ikke, at den type spørgsmål vil være diskriminerende over for dem, der ikke har eller ønsker børn. Hvis man kan stille spørgsmål af den type, som jeg tidligere listede, uden at løfte et øjenbryn, kan man s… andelig også stille spørgsmål med modsat fortegn.

Holdningsskiftet i erhvervslivet vil ikke alene være godt for ligestillingsstatistikkerne både på arbejdet og i hjemmet. Det vil også være godt for kvinder og mænd – og for verden: Jo flere ledere, CEOs og i det hele taget ansatte, som har holdt om og taget sig af deres afkom – ikke kun i glimt men over en længere periode – jo færre vil være i stand til at træffe dispositioner, som ikke er gode for vores klode, miljøet, naturen osv. Fordi hver eneste disposition, du træffer som menneske og leder, vil påvirke din mest dyrebare kærlighed. Det lille væsen, du vil dø for – ofre dig for – gøre alt for. Og skulle du – som en af de få – være ude af stand til at mærke noget specielt rørende eller bevægende ved dit afkom, bør du få dig et job som skraldemand m/k, hvor du umuligt kan skabe mere ubalance i verden på grund af dine ego-drevne ambitioner om succes og penge. I toppen af erhvervslivet hører du ikke til – slet ikke uden at have været på barsel.

Lad os lege et øjeblik. Lad os lege, at det danske arbejdsmarked og erhvervslivet kunne se fordelene ved at ændre kultur. I det øjeblik ville de mest karrierefikserede mænd frivilligt tage flere måneders barsel… og vupti, ville man(d) ikke længere italesætte forhindringerne ved at ansætte en ung kvinde/mor.

Jeg er klar over, der er lang vej. Også nogle kvinder opfatter mødre som en hæmsko. Jeg har netop været i debat med en kvindelig leder, som sagde:

’Med fare for at være hende den usolidariske, barnløse kvinde, er jeg træt af kvindelige fuldtidsansatte kolleger, der møder efter 9 og går før 16, og som går mere op i work/life balance end deres team og kunder – når de er på arbejde. Jeg er træt af barns-første-sygedag, omsorgsdage, totalt fastlagte ferier osv, der konsekvent går ud over performance – samtidig med der er brok over manglende forfremmelser og kvindelige kolleger, der er ‘lidt for fremme i skoene’. Jeg er fuldstændig ligeglad med din work/life balance, jeg går op i, om du leverer på budget og til tiden. Og at du sommetider, bare ind i mellem, er i stand til at tage en allnighter og kan finde tid til at svare en vigtig email kl 20 om aftenen, fordi en kunde rykker en deadline.’

Så blev dét italesat – og hatten af for en modig kvinde. Fordi hendes ord er, hvad mange tænker men ikke tør udtrykke. Som kontrast tænker jeg på min mand, som ofte har diskuteret med sine (mandlige) kolleger og netværksallierede, fordi han altid gerne har ansat kvinder med (små) børn. Årsag: 1) de er dedikerede 2) har konstant dårlig samvittighed og knokler 3) arbejder derhjemme, når de kan og  4) er ekstremt effektive, mens de er på job – til forskel fra en del mænd uden bagkant. Min mands ord – ikke mine!

Det er på tide med et paradigmeskift. At ændre holdning til barsel og børn kan være første kvantespring mod et mere helhedsorienteret og fleksibelt arbejdsmarked. Ikke kun til gavn for kvinderne men for alle borgere, samfundet – og verden.

Kategorier: diversitet, Kommunikation, Ledelse, Mænd og kvinder på job, rekruttering og Værdier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *