Ja, jeg ved det godt. Billedet er en smule provokerende … men du kom til at trække på smilebåndet, håber jeg? Noget skal jeg jo gøre for at få din opmærksomhed i denne uendelige strøm af informationer.

Mål: Diversitet skal gøres virkeligt i Danmark

I arbejdet for større diversitet mellem mænd og kvinder tager jeg forskellige initiativer. I mit tidligere indlæg har jeg opfordret mænd til lære at forstå kvinder bedre på et gå-hjem-møde – vi arbejder jo sammen dag ud og dag ind. Nu inviterer jeg dig, kære Q, til en aften, hvor vi sætter ‘manden under lup’. Et par timer, som står i diversitetens og karrierens tegn.

For at skabe større diversitet er vi nødt til at forstå, hvor faldgruberne i vores indbyrdes kommunikation opstår. Når vi samarbejder. Når vi leder. Skal præsentere. Lave et oplæg. Promoverer os selv. Lytter. Stiller spørgsmål. Hvor er det misforståelserne og mistolkningerne opstår – uden at vi er klar over det i hverdagen. Og hvordan de ubevidst kommer til at spænde ben for os i vores næste skridt.

Du ved nok allerede lidt om hvordan, du kommer længst , når du skal kommunikere med mænd – om det er kollegaer, medarbejdere eller din nærmeste leder. Men ved du nok? Kan du bruge lidt flere fif, som f.eks. får dig til at bevare roen i situationer, hvor du før blev usikker eller forvirret? Så er dette gå-hjem-møde noget for dig.

Det danske paradoks – og en årsag til manglende diversitet

Boston Consulting Group har for ganske nylig dokumenteret, at over halvdelen af danske kvindelige ledere vurderer, at virksomhederne ikke er åbne for at rekruttere flere kvindelige ledere. Samtidig mener 60 % af virksomhederne, at kvinder ikke er interesseret i højere stillinger. Et dansk paradoks, som efter min mening bl.a. skyldes manglende viden om ‘hinanden’… og vilje til at sætte sig ind i forskellene?

Sæt dig ind i forskellene – og bliv bedre til at navigere

Dette paradoks vil jeg gerne have brudt – og derfor holder jeg bl.a. gå-hjem-møder. På det gå-hjem-møde, jeg inviterer dig til her, vil du f.eks. blive opmærksom på:

– Forskellen på mænds og kvinders ord – dvs. vores ‘sprog’ (det er nemlig så vildt: vi tror, vi taler samme sprog, og det gør vi slet ikke)

– Hvilke ord, der appellerer mest til mænd – og mest til kvinder

– Hvordan mænd og kvinder lytter – vores form er meget forskellig, og det kan skabe misforståelser

– Hvorfor mænd stiller spørgsmål – og hvorfor kvinder gør det… og hvordan, de bliver opfattet

– Forskellen på mænds og kvinders karrierekurve (statistisk set)

– Hvordan du kan fremover kan sætte en ‘ramme’ om din adfærd og kommunikation, så du bliver opfattet klarere – og samtidig bevarer dig selv (det er vigtigt, ikke?)

… og en lang række flere nuancer, som du fremover kan bruge til at berige dit samarbejde med mænd.

Kom til Gå-hjem-møde den 31. marts kl. 15.30-17.00 i Birkerød

Den 31. marts kl. 15.30-17.00 holder jeg halvanden times inspirations- og debataften. Aftenen koster 200,- pr. kvinde, og jeg byder på både te, kaffe, vand – og lidt sundt og sødt til ganen. Timerne foregår i egne lokaler på Birkerød Kongevej 44,1 – det er nemt at komme til, og der er P pladser til rådighed.

Hvis du vil høre mere, så send mig en mail på birgitte@baadegaard.dk – eller ring til mig på telefon 29275348.

Måske tænker du: Jeg behøver ikke at vide mere. Den aften SKAL jeg bare med til. Så sender du mig blot de 200,- kroner på Mobilepay, og vupti, så er du sikret en plads.

Jeg glæder mig til en aften fuld af liv, debat og aha-oplevelser… og til at møde dig, som også interesserer sig for hvordan, vi kan virkeliggøre Diversitet her i Danmark.

Vel mødt!

 

Kategorier: diversitet, Kommunikation, Ledelse, Mænd og kvinder på job og rekruttering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *