Om Baadegaard

Birgitte Baadegaard

Birgitte Baadegaard fra firmaet Baadegaard.dk

Baadegaard blev stiftet i 2004 af forfatter, Cand.merc. og executive coach Birgitte Baadegaard.

Baadegaard.dk arbejder med at styrke det feminine – i ledelse, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Vi har brug for det – både mænd og kvinder.

Ved ikke at kende til de fordele, som netop poler – herunder kønsforskelle – kan give, spilder vi enorme ressourcer.

Derfor skriver Birgitte Baadegaard om det – i kronikker, i blogindlæg og i bøger. Og taler om det: til workshops, i peptalks og foredrag – til både ledergrupper, erfagrupper, netværk og konferencer .

Baadegaard.dk formidler og underviser i hvor meget, vi kan tjene – i både bundlinje og trivsel, som både teams og individer – ved at få det feminine og det maskuline til at spille sammen i os selv, hinanden og i organisationer – ikke mindst i ledelse.

Danmark har brug for et skift: Vi er låst i en samfundsdiskurs, som gør, at vi halter bagud, både menneskeligt og økonomisk. Baadegaard.dk arbejder for at skabe den nødvendige forandring – til gavn for både mænd, kvinder og organisationer. Og i sidste ende: samfundet og verden.

Læs et par udvalgte kronikker og interviews med Birgitte her:
Dansk ledelseskultur er for rå til kvinder
Skal kvinder (stadig) tie i forsamlinger?
Fra feminist til troen på det feminine