Det bliver et spændende sidste halvår af 2017 – masser af spændende, lærerige, udviklende aktiviteter og workshops for kvinder. Læs mere om indhold og dage og tider her – og sæt allerede nu kryds i kalenderen, hvis du bliver inspireret til at deltage. Her følger alle aktiviteter kronologisk – så kan du nemt og hurtigt skabe et overblik for dig selv:

  1. Allerede torsdag den 10. august afholder vi den første FLC aften  den nye sæson efter sommerferien. FLC (Feminine Leadership Circle) er en cirkel af kvinder, som mødes ca. hver halvanden måned og tager et nyt tema op, som omhandler kvindeliv og kvindesjæl. Denne aftens tema er: Den cykliske og den linære verdensopfattelse – hvad kendetegner dem? Hvilken verden skaber de? Og hvordan kan vi få dem til at spille (bedre) sammen? Vil du med i FLC? Anmod mig om venskab på Facebook og om at komme med i FLC – så lukker jeg dig fluks ind i gruppen, hvor du kan læse meget mere om det altsammen…
  2. Tirsdag den 15. august holder Jette Blok og jeg infomøde fra kl. 19-20.30 i Birkerød om vores yogaretreat til Goa i Indien i påsken 2018. Temaet er ‘Lederskab fra din feminine kerne’ – fordi vi tror på, der findes en ‘anden måde’ at lede både sig selv og andre på end den, der er blevet gængs i dag. 5 kvinder har allerede her knap et år før afgang meldt sig til – så mød op og hør mere. Hvad enten du bare ved, du skal med – eller du blot er nysgerrig.
  3. Søndag den 20. august afholder vi igen workshop-succesen ‘Kvinders kommunikation på jobbet’ fra kl. 10-17. Skriv til birgitte@baadegaard.dk og meld dig til allerede nu, så er du sikret en plads.
  4. Søndag den 27. august er der dømt endnu en søndagsworkshop på kontorerne i Birkerød. Fra kl. 10-16 tager vi fat i temaet: ‘Kvinders typiske karriere-faldgruber’. En dag, som sætter spot på de typiske udfordringer, kvinder oplever på jobbet – hvad vi kan gøre ved dem – og hvor vores obs-punkter skal være fremover.
  5. Tirsdag den 5. september afholder vi næste FLC. Her kommer heksen, seeren og præstinden Bolette Heggum på besøg helt fra Fyn for at inspirere os med en præsentation af de 5-7 feminine arketyper. Vel mødt til en spændende, berigende aften… hvis du lige sørger for at være medlem af FLC først, altså 😉
  6. Torsdag den 7. september kl. 10-17 gentager vi kursus-succesen ‘Kvinders Kommunikation på jobbet‘ – en heldagsworkshop, som sætter spot på hvor, mænd og kvinders kommunikation støder sammen på arbejdspladsen – hvad enten, vi er ledere eller ej. Desuden vil du få fif til, hvor du som kvinde selv kan sætte ind, så du opleves mere tydelig og klar af dem, du arbejder sammen med – eller søger job hos. OBS læg mærke til at denne dag er en HVERDAG. Hidtil har denne workshop været en søndagsworkshop.
  7. Mandag den 25. september kl. 19-20.30 har Jette Blok og jeg endnu et infomøde om vores yogaretreat til Indien. Vil du også høre mere om vores unikke tur for både krop, sjæl og ånd? Så meld dig til helt uforpligtende – mød os og hør mere.
  8. Onsdag den 25. oktober er der igen FLC. Denne gang har vi Sensuel Dans på programmet. Ikke dans for andre – men for os selv. Fordi det – netop med fokus på det feminine – er vigtigt at genlære at bruge og nyde vores krop på en måde, som vi har glemt gennem generationer. En aften i dansens tegn er første skridt på den rejse – og Sidsel, som selv er trofast FLC medlem, vil være din trygge og begejstrede lærer.
  9. Søndag den 5. november afholder vi 3. og sidste workshop i rækken af tre fastsatte temaer. Denne gang om ‘at lede feminint – både sig selv og andre’.
  10. Søndag den 12. november kommer Bolette Heggum igen fra Fyn og afholder et  heldagskursus for alle fra kl. 10-ca. 16 i De Feminine arketyper. Få inspiration til at finde dem i dig selv – hvordan du kan bruge dem i din hverdag og dit arbejdsliv – og hvordan bevidstheden om dem kan støtte dig i at stå mere ved dig selv.
  11. Tirsdag den 5. december afholder vi årets sidste FLC – denne gang er temaet Overgangsalderen – en velsignelse eller en forbandelse? 😉 Vi dykker ned i den oversete kraft, i styrken og visdommen og i alt det, vi kan lære os selv og andre i denne alder.

Det var vist det! 🙂

Er du fuld af nysgerrighed og entusiasme? Har du spørgsmål? Vil du vide mere? Vil du melde dig til?
Så ring til mig på 29275348. Eller endnu bedre: Send mig en mail på Birgitte@baadegaard.dk.

Jeg glæder mig til at høre fra dig – og ønsker dig den dejligste, mest afslappende, hjerteåbnende og nærværende sommer nogensinde.

Kærligst

Birgitte

PS og jo, du skal naturligvis også kende datoen for Baadegaards tradition: vores Nytårsworkshop: En fuld dag med refleksion, fordybelse og inspiration – og fokus på DIG og dit arbejdsliv. Det er søndag den 7. januar 2018 fra kl. 10-17.

Uanset, om du er en af dem, der har gjort det til en tradition at komme en gang om året, eller du bare har brug for en dags inspiration, så kom glad. Du er mere end velkommen!

Kategorier: Mænd og kvinder på job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *