Testimonials

“Birgitte Baadegaard holdt et oplæg for Rambøll om kønsdiversitet på store arbejdspladser. I løbet af en time kom hun omkring såvel ubevidste barrierer, begrænsende strukturer, kommunikationskonflikter, socialisering og biologi – og alle de økonomiske fordele, virksomhederne kan opnå ved et øget fokus på, at diversitet kræver en stor ledelsesindsats, forandringer og bør betragtes som en kulturændring på en række områder. Tak for et spændende, ikke-dømmende og øjenåbnende indlæg, som bl.a. bidragede til en fornyet dialog på tværs af afdelingerne.”
Hanne Bay | Corporate Compliance and Responsibility Director | Rambøll

“Birgitte leverer sit budskab om forskellen på mænd og kvinder i ledelse skarpt og præcist og med et glimt i øjet. Hun får vendt følsomme emner helt i bund uden at støde eller dømme nogen af kønnene, og får sat gang i debatten og refleksionerne hos deltagerne. Deltagernes respons på workshoppen har været i top: En samlet score på 9 ud af 10 mulige og masser af positive kommentarer. Absolut en gentagelse værd.”
Søren Weiss Hartmann | CEO | Drillconsult | Bestyrelsesmedlem IDA Lederforum

“Jeg har oplevet Birgitte et par gange. Hendes budskaber går klart igennem og er underbygget. Det er lige før, man forlader et arrangement med Birgitte med en handlingsplan i hånden. Det gør man ikke, hvis budskabet var ligegyldigt.”
Jens Erik Larsen | HR partner | Nationalbanken

“I forbindelse med netværksarrangementer for Frie Funktionærers “Frie Elite” medlemmer i november 2015 hyrede vi forfatter og karriererådgiver Birgitte Baadegaard til at holde et foredrag med udgangspunkt i sin bog “Når mænd og kvinder kommunikerer”. Foredraget blev holdt 3 steder i landet, og alle stederne leverede Birgitte et humoristisk, engageret og tankevækkende indlæg, der blev taget rigtig godt imod af tilhørerne. Birgitte er meget vidende om diversitet og kønsforskelle, og har mange gode pointer og praktiske eksempler på de forskelle, der er i mænd og kvinders kommunikation, og hvilke udfordringer, det kan medføre på arbejdspladsen, hvis man ikke er opmærksom på dem. Hendes facon er direkte og levende, og hun formår at inddrage og skabe engagement hos tilhørerne, så der kommer dynamik og debat i salen. Tilbagemeldingerne fra tilhørerne har været meget positive. Jeg kan på det varmeste anbefale Birgitte og hendes foredrag til andre erhvervsledere – de kan forvente en spændende, berigende og ”anderledes” oplevelse.”
Jørgen G Jørgensen | Director | Frie Funktionærer

“Jeg havde for nyligt æren i at møde Birgitte og høre hendes stærkt inspirerende og interessante oplæg om kvinder i ledelse! Birgitte præsenterede emnet fra flere forskellige perspektiver, så man var ikke i tvivl om hendes høje faglighed og solide erfaring indenfor området. Oplægget satte et hav af tanker i gang ikke kun hos mig, men hos alle der deltog denne aften i Djøfs Talentmentornetværk.”
Rita Sulumova | Legal Consultant at Moderniseringsstyrelsen | Finansministeriet

“I november 2013 gennemførte Dansk Energi en lederkonference med temaet Mænd og kvinder. Forstå forskellene og bliv en bedre leder. På en dag med indlægsholdere som bl.a. Ulrik Wilbek og Hanne Bech Hansen, satte Birgitte Baadegaard spot på konkrete forskelle i sprog og adfærd hos mænd og kvinder. På den måde synliggjorde hun på underholdende vis hvor nemt, mænd og kvinder kan misforstå hinanden på en arbejdsplads som både ledere og medarbejdere. Jeg vil gerne takke for et glimrende oplæg. Tilbagemeldingerne fra tilhørerne var meget positive. Birgitte Baadegaard gjorde det rigtig godt og havde en god balance i forhold til at give både mænd og kvinder noget med hjem og tænke over. Kort og godt: En stærk optræden.”
Rasmus Tengvad | Senior Advisor | Dansk Energi

“Vi havde besøg af Birgitte til et af vores fyraftensmøder, hvor hun ved hjælp af fakta og anekdoter leverede et oplæg, der stadig flere uger efter giver anledning til eftertanke. Birgitte var i stand til at få alle med, ligesom samtlige af de tilstedeværende kunne genkende dem selv i Birgittes fortællinger. Alle deltagere tog derfra med brugbare redskaber og ikke mindst de mandlige deltagere roste hendes præstation ved arrangementets afslutning. Jeg ville til enhver tid hyre hende igen!”
Kristina Jørgensen | Bestyrelsesformand FRIE Funktionærer | Region Sydjylland

“Birgitte Baadegaard er en strålende formidler, der med forfriskende og klar kvindelig røst tør bevæge sig ind på et følsomt debatemne og kritisere grundlæggende strukturer i vores samfund. Hun kom ud i vores kvindenetværk og fortalte om sit syn på, hvorfor Danmark halter bagefter på kvinder i ledelse. Hendes oplæg havde et stærkt budskab, en saglig tyngde og den levende præsentation gav både smil på læben og mange tanker at tage med hjem i håndtasken. Jeg vil klart anbefale alle, der kunne overveje det, at få Birgitte ud at holde oplæg – uanset hvor enige eller uenige de måtte være i hendes pointer.”
Sarah Steinitz | Sociolog og forfatter til bogen MAGTENS ATLAS – Kort over netværk i Danmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *